Pileengen

Beboermappe

Velkommen til Pileengen

Med denne mappe, som indeholder mange vigtige oplysninger, vil vi gerne give dig et godt overblik over elementerne i din lejlighed, tips til vedligehold af lejligheden samt give dig en mappe, hvor du kan gemme egne notater. Det er derfor vigtigt at læse indholdet igennem, og herigennem hurtigt opnå fuldt udbytte af alle de kvaliteter som lejligheden rummer.

Regelmæssige eftersyn

Et nyt hus arbejder og har brug for at ”sætte sig”. Sol, regn, vind og tørke – er alle med til at påvirke selve bygningen. Vægge kan slå revner i hjørner og ved samlinger, men der kan også ske brud på rør og lign. Utilsigtede ting, som gerne måtte blive opdaget så tidligt som muligt, for at mindske skaden. Det er derfor en rigtig god rutine at gennemgå din bolig regelmæssigt.

Vedligeholdelse, forebyggende skader

Under de følgende faner, en for hver entreprise, findes en kort beskrivelse af det daglige vedligehold, efterbehandling samt gode tips. Tages disse anvisninger til efterretning, vil din bolig altid fremstå pæn og velholdt – og ganske let at vedligeholde.
Der vil ligeledes være materialer og informationer fra pågældende leverandør.

Inddelingen af mappen er sat med de store områder, som køkken og bad, el og varme, prioriteret forrest og herefter er øvrige entrepriser indsat i tilfældig orden. Nogle ting bør og skal efterses en gang årligt, men hvor ofte et eftersyn ellers bør foretages afhænger helt af det daglige brug. Behovet varierer naturligvis efter familiens størrelse.

Eksempel: For en familie på 4, der alle benytter badet dagligt, vil behovet for afkalkning af brusehovedet og rengøring af afløbet være oftere end normen.

Hjertelig velkommen til Pileengen.