Trapper

Trapperne er udført af beton med overflade af terrazzo, som er et meget hårdt og slidstærkt materiale. Med den rette behandling vil trapperne holde den smukke overflade i mange år og med tiden opnå et rustikt patineret udtryk. Alle bør hjælpe til med at bevare det smukke udtryk.

Daglig vedligeholdelse

Overfladen bør fejes og vaskes jævnligt med sæbespåner, hvor vandet skiftes ofte. Beskidt vand misfarver overfladen. Rengøring af hele trappen udføres af rengøringsselskab og betales via fællesudgifterne. Det er vigtigt altid at tørre gulvet fri for f.eks. smeltevand, da dette kan medføre saltskjolder og andre misfarvninger. Brug evt. bakke til afsætning af vådt fodtøj.
Undgå syreholdige gulvvaskemidler, som kan skade terrazzo overfladen.

Efterbehandling

Løst smuds, støv og sand fjernes let med kost og lunkent vand. Tør altid fri for vand. (Is og salt kan ødelægge selve overfladen og gøre den porøs).

Gode tip

Er skaden sket, så der er opstået mærker efter asfalt, rust og maling, kan disse slibes bort med egnet sandpapir. Hakker og knækkede kanter kræver udbedring af fagfolk, så kontakt i disse tilfælde VG Bolig.