Udvendige døre

Altandøren kan åbnes helt eller sættes på klem ved brug af den monterede haspe.

Daglig vedligeholdelse

Altandøre vaskes samtidigt med vinduerne, hvor også rammer og kanter aftørres. Dørflader/ruder og rammer bør afvaskes jævnligt med vand tilsat rengøringsmiddel og efterfølgende aftørres rammer og kanter med tørt klæde.

Efterbehandling

Alle bevægelige dele bør efterses og smøres med syrefri olie. Især er det vigtigt at renholde de bevægelige dele minimum en gang årligt. Hvor metal og plastik arbejder sammen, smøres med stearin; Lad et lys køre hen over ledet.

Gode tip

Lad evt. støvsugerbørsten løbe hen over ventilationerne i dør og vindueskarme for renholdelse af disse. Kontroller årligt tætningslister, så disse ikke klemmes eller løsnes, men kan virke efter hensigten.